BK Fix – FC Sydhavnen

BK Fix – FC Sydhavnen: 2-3 (1-1)
13. juni 2015

En ægte herrefight førte til 3-2 sejr ude mod rækkens tophold!!

Ovenpå sidste uges sejr mod FC Culpa, så havde vi endegyldigt spillet os ud af nedrykningsstriden, så vi kunne gå til kamp mod rækkens tophold, og spille fuldstændig frit. Tilmed havde vi et rigtig godt træningspas i benene fra torsdags-træningen og for første gang i lang tid, så var vi stort set uden afbud.

Det betød, at start 11’er + bænk så ud som følger:

Claus

Mads    Troels    Niko    Marlon

Serkan    Ulrik

Mikkel    Søren    Kasper R.

Jeppe

Bænk: Magnus, Mukhtar og Efkan.

I efteråret var Fix den absolut stærkeste modstander vi mødte, og med 9 sejre i forårets 10 opgør, så var det på papiret en rigtig svær modstander, der var i vente. Det fik vi at føle fra første fløjt, hvor de kom buldrende for fulde drøn og der var ikke spillet 30 sekunder, da Nikolaj var sendt til tælling efter en herre-tackling.

Vi fik dog overvundet det første tryk, og efter 10 minutters spil fik vi vist, at vi også kunne true Fix den anden vej. Mikkel slår en fremragende bold dybt til Jeppe, som får sat en god førsteberøring på, hvor han får skåret ind foran sin modstander og afslutningen er stensikker, 0-1.

Desværre må Niko udgå efter et lille kvarters spil, som tvang til at rokere lidt i bagkæden. Mads ind i midterforsvaret og Magnus ind på backen. Det gav lidt forvirring de næste 5 minutter, men derefter stod vi fornuftigt.

Desværre får Fix udlignet i en situation, hvor vi taber bolden og bliver fanget højt. De slår en skarp bold og kommer i høj fart (de reagerer også hurtigere og bedre end os). Vi bliver straffet, 1-1.

Fix har en hel del dødbolde i 1. halvleg, som de truer os på, men med lidt held koster det ikke i 1. halvleg.

I 2. halvleg fortsætter Jeppe sine mange nærkampe med Fix-spillerne og i særdeleshed deres 7’er, som kender alle de beskidte tricks. Omsider fandt dommeren det gule kort frem, og pga truende adfærd blev dette omsat til direkte rødt kort.

Jeppe var ikke færdig med at volde Fix-spillerne besvær. Efter en god times spil stiger han perfekt til vejrs på Mikkel’s hjørnespark og snitter den perfekt ind i det lange hjørne via stolpen, 1-2.

Kampen bølger frem og tilbage – Fix truer os på dybe bolde og dødbolde, og desværre får de udlignet på en dødbold, der falder ned i feltet, som de resolut sparker i kassen.

Vi kæmper indædt videre og med små 5 minutter igen giver Efkan prøver på sin kropsstyrke og boldkontrol, da han suger bolden til sig og holder Fix-forsvarerem væk. Efkan kommer ind i boksen, hvor han til sidst blive hevet ned – straffe.

Søren sætter bolden i kassen via den ene stolpe, 2-3. I kampens døende minutter kæmper vi det bedste vi har lært og fighter de 3 point hjem mod rækkens bedste hold. STOR STOR KLASSE!!!

Nu tager vi alle de positive ting med til de sidste 2 ugers træningspas + kampe, og arbejder videre frem imod den nye sæson.

Men stort tillykke til drengene med den flotte sejr!!

Slutresultat

2-3 (1-1)

Målscorere

Jeppe 2 & Søren 1.

Assists

Mikkel 2.

Kampens Spiller

Jeppe

Jeppe gjorde ondt på Fix-holdet gennem alle 90 minutter og spillede et brag af en kamp, som blev kronet med 2 flotte mål. HØJ klasse!