FC SYDHAVNEN 2 – B 1950

Underholdende affære, da 2’eren besejrede 50’erne med tenniscifre.

Tirsdag aften (uge 35) tog 2’eren imod B 1950 hjemme på græs i Valby, og der skulle ikke gå mange

minutter før tilskuerne fik et mål, at ’varme’ sig på – desværre i den forkerte ende af banen.

Et dumt boldtab midt på banen bliver prompte straffet, da den bliver sparket op i hjørnet fra 30 meter. Godt

sparket, meeeeeen et mål vi ikke må indkassere, 0-1.

Vi får dog hurtigt gjort skaden god igen. Et godt angreb resulterer i et 50’er-selvmål, 1-1.

Beskrivelserne af målene er noget begrænset, da undertegnede ikke har set dem alle, da træningen

var i gang samtidig. Men vi kommer på 2-1, da Rooney spiller Bruhn, som putter den i kassen.

Lidt senere er Bruhn i oplæggerens rolle, da han spiller Magnus som gør det til 3-1, som vistnok er

stillingen ved pausen.

Bruhn får og gjort det til 4-1, inden vi i kampens slutfase får skabt unødvendig stor underholdning.

Vi begår hele tre straffespark på 20 minutter – det første brænder de, men det næste sparker de ind

til 4-2.

Heldigvis får Tobias opsnappet en bold midt på banen – godt drev med bolden ned i 50’er feltet,

hvor han spiller Bruhn, som køligt lobber bolden over i det lange hjørne, 5-2, og flot mål.

Nyt straffe til 50’erne = 5-3. Kvoten af fejl er alt for stor i denne fase af kampen, og vi skal være

glade for, at vi havde en solid føring.

Magnus tager en god tur op af højrekanten til sidst i kampen, hvor han løber fra alt og alle, og slår

en skarp assist til Emil, som kan sparke den ind i et tomt mål, 6-3.

3 dejlige point, og en yderst underholdende kamp for de fremmødte tilskuere.

Slutresultat: 6-3 (3-1)

Målscorere: Bruhn 3, Magnus 1, Emil 1 og selvmål 1.

Assists: Rooney 1, Bruhn 1, Tobias 1 og Magnus 1.

Kampens spiller: Gustav

Klubbens yngste spiller imponerer igen med sine gode berøringer og gode spilforståelse. Vi glæder

os til at se Gustav fortsætte udviklingen.

Kvaje-Ib: Magnus

Magnus var temmelig langsomt om at få uddelt denne (halvdelen af holdet var gået hjem), så han

valgte selv at beholde den. 