FC Sydhavnen – Babylon

3 point og videre.
Med den tidlige exit i pokalen, så fik vi heldigvis mulighed for hurtigt at afvikle vores udsatte kamp mod Babylon. En kamp, som bare SKAL være 3 point, da Babylon med al respekt må betegnes som et af rækkens absolut svageste mandskaber.

Vi kender dem særdeles godt efter at have set dem i flere opgør, så derfor var taktikken også ganske enkel. Fuldt pres over hele banen, og tving dem til at begå de fejl, som vi ved opstår, når presset bliver lagt.
Det gav i den grad pote i kampens første kvarter, hvor vinder bolden højt flere gange og omsætter det til tre mål. Allerede i kampens første minutter, hvor vi vinder kuglen. Kasper finder Vojo, som slanger sig igennem et par mand og knalder kuglen i nettet fra 20 meter via indersiden af stangen, 1-0, flot kasse.
Kort efter scorer Jeppe et rigtig Jeppe-mål. Forsvaret fumler, Jeppe erobrer, Jeppe brænder, Jeppe tackler, Jeppe scorer, 2-0.
16 minutter er spillet. Igen erobrer vi bolden højt. Kasper spiller Michael, som sparker fra distancen, og sparker den pænt i kassen, 3-0.
Herfra skruer vi lidt ned for gassen og inviterer Babylon en smule ind i kampen. De får reduceret til 3-1 efter et åndssvagt straffespark, hvor vi nosser i det.
Glæden varer dog kort for Babylon. Søren finder Jeppe i dybden – Søren når at undskylde på vejen (han tror bolden er for lang), men det er jo Jeppe, så Rygeren kaster sig ned og i en slags glidende tackling sparker han bolden i kassen, 4-1.
Ødum har flere gode ture på højrekanten, og endnu et tæt på pausefløjtet. Ødum bliver mejet ned i fuld galop lige udenfor feltet, men pga. den høje fart flyver han langt ind i feltet, og dommeren peger på pletten. Søren er sikker fra de 11 meter, 5-1.
I 2. halvleg foretager undertegnede en masse udskiftninger for at få bragt indskifterne tidligt i spil, og samtidig spare lidt kræfter hos nogle spillere. Det betyder, at vi får brudt rytmen og 2. halvleg bliver aldrig særlig god. Halvlegens højdepunkt er, da Michael vinder endnu en bold og finder Jeppe, som scorer hattrick og dermed sit 107. mål for FC Sydhavnen’s 1. hold, hvilket gør ham til den mest scorende spiller i klubben – tillykke.
I slutfasen får Babylon endnu et straffe, da dommeren mener at Brodersen tager wrestling-tag på sin modspiller. Vel nok i den tynde afdeling, men Babylon omsætter det til slutresultatet, 6-2.
Slutresultat: 6-2 (5-1)
Målscorere: Jeppe 3, Vojo 1, Michael 1 og Søren 1.
Assists: Kasper 2, Søren 1 og Michael 1.
Kampens Spillere: Vojo og Magnus
Vojo spiller en rigtig stærk 1. halvleg, og sparker os i gang med en super kasse.
Ødum gør ondt på modstanderen med sine mange veltimede løb i høj fart.
Stemmer: Vojo 4 – Ødum 4 – Jeppe 3 – Michael 2 – Broder 1 – Metz 1 – Søren 1.