God start for Masters – trods alt

Sønderbro-fight – FCS Masters: 1-3 (0-0)
Mandag d. 13-april 2015

En kamp mellem to umotiverede og ineffektive hold hvor det mindst dårlige vandt.

Som holdleder/indpisker/strateg/manager/vaskekone etc. går jeg i høj grad ind for selvtræning. Denne filosofi kræver en del selvdisciplin af spillerne, men da alle har adskillige sæsoners erfaring i rygsækken og kilometer i benene ved jeg at jeg kan stole på at alle mødte op fit for fight til sæsonens første kamp!

Igennem forårets regntunge måneder havde der alligevel sneget sig en lille tvivl ind i mit store fodboldhjerte. Havde mine motivationsmails været nok? Hvorfor var der ingen der svarede på mine mails? Burde jeg have benyttet SMS som kommunikationsværktøj? Er Facebook måden at gøre det på? Er Holdsport.dk i virkeligheden nok? Nå – men for sikkerheds skyld benyttede jeg mig af lidt af det hele, i håb om at alle var i live og at vi kunne stille et slagfærdigt hold til sæsonstarten. Eller bare et hold.

Min tvivl om den rette fokus på træning og opstart fik yderligere næring på de sociale medier. Til min store skuffelse kunne jeg konstatere, at flere af spillerene havde mere fokus på at føjte rundt mere eller mindre eksotiske steder rundt omkring i verdenen. Endda i kvindeligt selskab. Det lod mig tydeligt  forstå at fokus i hvert fald ikke ville være på fodboldtræning! Billeder dokumenterer da også at denne utidige og hæmningsløse lyst til alternative træningsmetoder ikke havde ret meget med fodbold at gøre.

Nå, men det lykkedes i mod alle odds at skrabe 7 personligheder sammen til sæsonens første kamp, og i tilgift en rygskadet holdeleder. Holdlederen mødte som altid velforberedt op, slæbende på nyvasket og strøget spilletøj, optimalt pumpede bolde, en genial taktik, kildevand i drikkedunkene og iskoldt mjød til efter kampen.

Det var en stormomsust Kløvermarken der skulle lægge græstæppe til årets første kamp. Uden for de røde barakker stod Poul Frederiksen, som sædvanligt i god tid, og flashede sin ”nye” Nokia 3310, alt imens han mentalt gjorde sig klar til kampen (formoder jeg, han så i hvert fald fraværende ud – lidt lige som på banen ;o).

Med 20 min. til kampstart var vi hele 6 mand, og jeg tog den taktisk kloge beslutning at starte opvarmningen ved så småt at klæde om.

10 min. til kampstart – stadig 6 mand.

Første af mange opringninger til de to manglende spillere. Ingen respons overhovedet. Mon de havde været ude for en ulykke? Nå, men vel ude på banen begyndte dommeren at vrøvle noget om at han havde en kamp bagefter og at vi skulle i gang. Med mine udprægede diplomatiske talegaver lykkedes det mig dog at trække tiden ved at spørge om dommeren havde gået på Højdevansskolen – det havde han!

10 min. inde i kampen – som dog ikke var gået i gang endnu, kunne man øjne en lettere firskåren silhuet i horisonten. Tilsyneladende bevægende sig i vores retning. Da silhuetten kommer nærmere kunne man ane at den var i selskab med noget der kunne minde om en vandrende pind. I hvert fald på afstand. Det vidste sig at være Rickie ”The Roadrunner” Jørgensen og Gert ”Gipsben” Gertsen, som tilsyneladende syntes at det var en passende nervepirrende måde at indlede sæsonen på.

Rickie skal have ros for fra start at overvurdere egne evner, og være særdeles optimistisk i sine afslutninger. Han afsluttede stort set på alt uden for feltet – altså vores eget. Han havde dog ikke rigtigt held med at ramme målet. Hvilket måske skyldes den helt uberegnelige vind der hærgede Kløvermarken denne aften. Jeg vil opfordre til lidt skudtræning med 3. holdet. Helst mod mål, og formålet er at få den inden for rammen.

Jim havde heller ikke en dag hvor effektiviteten var i højsædet, men scorede dog. Jeg forventer endnu en målrig sæson fra denne vores egen Jon Dahl.

Flemming løb som vanligt solen sort og fik da også slagtet et par modspillere med sine gipsben. Utroligt at hans spinkle knogler stadig holder.

Poul, som har en fysik som burde skræmme de fleste, formåede, som altid, at være tilbageholdende i sit spil, og generede ikke modstanderne mere end højst nødvendigt. Han scorede dog endnu et uforglemmeligt mål fra kort afstand.

Eskild så vi fra den sædvanlige lidt aggressive side. Denne lille mand formår virkelig at piske en stemning op – i hvert fald inde i ham selv, og giver gerne  modstanderen et par borgelige ord med på vejen. Han kronede indsatsen med et hans sædvanlige fightermål. Her er der ingen grund til at nævne i hvert fald en enkelt misbrugt megachance, hvor banens beskaffenhed tydeligvis drillede.

Alex, holdets gentleman, viste endnu engang at han kender sit løbepensum, og var igen en fornøjelse at have med på holdet. Han sørger altid for at bænken kommer i brugJ

Kristian havde i dagens anledning fundet handskerne frem. Jeg vil lige nævne at vi har haft adskillige motiverende samtaler, som tydeligvis har haft en positiv effekt – i hvert fald mødte Kristian til tiden. I kampens hede forsøgte han da også at gribe bolden et par gange, men da kastevindene tydeligvis drillede foretrak vores ankermand i nogle tilfælde at simulere at ville gribe bolden og i stedet på elegant vis drible bolden (med hændere) ind i hans forholdsvis sikre favn. Stabil indsats og uden skyld i målet.

Holdlederen havde ikke sin bedste kamp – så er det sagt inden der kommer spydige kommentarer. I forbindelse med et intensivt træningsprogram, kombineret med investering i fast ejendom på Balkan pådrog vedkommende sig en rigtig grim rygskade. Han fik dog kæmpet sig ud til Kløvermarken og stod momentvis placeret inde på banen. Han stod nogenlunde stabilt med begge ben solidt plantet i forårsmulden. Kombinationen af at være plantet, og samtidigt lide under umenneskelig rygsmerter medførte en lettere akavet løbestil (OK, luntestil). Løbepensum var stort set på niveau med tidligere sæsoner! Trods smerter og tvivlsomme tilråb fra hvad der burde være medspillere, lykkedes det holdelederen at placere sig strategisk tæt ved den ene målstolpe (modstanderens – hvis nogen skulle være i tvivl). Onde tunger vil mene at kampens største chanbce blev misbrugt fra denne position, men historien er en anden. Denne fodboldens elegantier valgte, efter moden overvejelse og helt uselvisk, at placere bolden tæt forbi stolpen. Målmanden lå ned, og der var jo ingen grund til at være usportslig og ydmyge manden. En sand sportens gentleman.

Holdlederen fik ikke brug for sit til lejligheden indkøbte mjød, da myreflittige Eskild allerede havde hentet og drukket sit, på eget initiativ (så har man set det med), medbragte øl. Oven i købet tog han vasketøjet, så han starter helt sikkert inde næste gang.

Næste kamp er mandag d. 27/4-15, kl. 18.15 i Valby. Modstanderen er AB Tårnbys berygtede førstehold. Vi forventer fulde lægter til vores første hjemmekamp. I hvert fald forventer vi at se Freddieboys trinde korpus. Han svigtede på utilgivelig vis drengene i sæsonens første kamp. Ganske og fuldstændigt utilgiveligt. Vi glæder os ikke desto mindre til at gense holdets maskot, motivator, bolddreng og ikke mindst, supporter :o)

Målscorere: Poul 1, Jim 1, Eskild 1

Øl: Eskild

Vask: Eskild