Nyt fra bestyrelsen

Et nyt kapitel starter i FC Sydhavnen i 2015. Vi har netop afsluttet 2014 som var et spændende år, der bød på mange flotte præstationer på banen. I starten af dette år måtte vi desværre sige farvel til to store kræfter i klubben. Den ene er Søren Andersen der stopper som næstformand pga. familieforøgelse, selvfølgelig en kommende FCS spiller. Søren fortsætter dog stadig som spiller på klubbens hold. På klubbens vegne vil bestyrelsen gerne sige tillykke med familieforøgelsen og tak for den indsats Søren har ydet i årendes løb og håber selvfølgelig at han vender tilbage til bestyrelsen en dag, hvor han altid vil være velkommen.

Ud over Søren har klubben ligeledes måtte sige farvel til klubbens cheftræner før tid. Dennis blev fra årsskiftet tilbudt en stilling som direktør for Lyngby Boldklub. Dette har gjort at han har måtte trække sig fra jobbet som cheftræner for klubben.

Dennis vil dog være at finde på banen i begrænset omfang hvor han vil assistere den nye cheftræner Kevin Juhl Jensen. Kevin har overtaget fra 1. marts og har før været træner for klubben og vi er sikre på at han kan udfylde rollen. Kevins overtagelse er kun midlertidigt og klubben vil senere på året melde ud hvordan det kommer til at se ud for den kommende sæson.

Klubben siger tak til Dennis for hans indsats og ønsker ham alt held og lykke i hans fremtidige job.

Bestyrelsen vil også bruge lejligheden til at byde velkommen til Rene Damkjær, som ny mand i FC Sydhavnens bestyrelse. Rene er en gammel Sydhavnsdreng der har været medlem af klubben et stykke tid og har nu valgt at træde ind i bestyrelsen for at hjælpe klubben på daglig basis.

Klubben vil igen i år sælge støtteaktier og vi fra bestyrelsens side håber vi på en større opbakning blandt medlemmerne end sidste år. Så find klubhjertet frem og giv en hjælpende hånd og støt din klub.

I år fylder FC Sydhavnen 10 år og der vil selvfølgelig blive holdt et brag af en klubfest. Datoen for klubfesten vil blive udmeldt i den meget nære fremtid.

Bestyrelsen vil også gerne sige tak til Ulrik Enevoldsen for design af vores nye hjemmeside. Den nye hjemmeside er i sin opstart, og vi håber der snart vil komme lidt liv i den når sæsonen kommer i gang.

Til sidst vil bestyrelsen ønske alle et godt 2015.