Topholdet udraderet med tenniscifre

FCS Masters – KFB: 6-1 (2-0)
14. september 2015

“Bedre end en orgasme!” Ordene faldt bramfrit i omklædningsrummet efter kampen, og var et ganske godt udtryk for følelsen efter en fantastisk kamp. Vi udraderede rækkens ubesejrede tophold med tenniscifre. En ganske god følelse.

Alt i alt havde vi en dag hvor det meste lykkedes og hvor vi havde marginalerne på vores side. Inden kampen havde vi talt om at vi nok ikke skulle forvente point i netop denne kamp. Uden de store forventninger til os gik vi ud selv spillede afventende og disciplineret og lavede kun ganske få fejl. Det udmøntede sig i en forrygende kamp og en fortjent sejr.

Kristian havde et par gode redninger (uden hænder ;o), Jim fik gang i målmaskinen, Lasse scorede de obligatoriske 2 mål og Eskild lykkedes også med en kanon. Efterfølgende var han så opstemt så han både tog tøjet og lovede at medbringe drikkelse til næste kamp :o) Resten af holdet spillede ligeledes godt. der var styr på forsvaret, spilforståelsen var god og vi flyttede os for hinanden. Hvis vi kan fortsætte takterne i næste kamp mod Kastrup ser det ganske lovende ud.

Målscorere: Jim 3, Lasse 2, Eskild 1
Øl: Freddie
Vask: Eskild